” Everybody has talent, it’s just a matter of moving around until you’ve discovered what it is”
George Lucas
TALENTER og TT38 TEST
Talenter fortæller, hvem du i virkeligheden er.
Et kig ind i din hjernes maskinrum
Talenter fortæller, hvem du i virkeligheden er.
Talenter er et udtryk for vores neurologiske og biologiske anlæg – dvs. hvad har du let og svært ved, hvad kræver lidt og meget energi for dig at udføre, hvor glider alting let og hvor oplever du decideret modstand, hvor har du let ved at udvikle dig og kan med fordel satse på og hvor kæmper du omvendt forgæves. Alle disse grundegenskaber kan aflæses i, hvordan lige præcis din hjerne er konstrueret – hvilke og hvor mange neuroner du har, og hvordan de er forbundet. Forbindelserne kaldes synapser og kan sammenlignes med motorveje – dér hvor der er nem, hurtig og bred passage vil dine styrker og potentialer være størst.
Talenterne er dit særlige neurologiske aftryk, og de er udtryk for dine forbindelser i hjernen. Vi er alle født med muligheden for at have mellem 18 og 25 talenter, og antallet af hjerneceller topper som 5-årig.
Herefter gør hjernen sig økonomisk ved at sortere, luge ud og fokusere. Nogle bruges og andre falder fra. Dem du bruger, skaber flere og stærkere forbindelser i hjernen, og det bliver dine talenter. Dit særlige aftryk tager form. Vores talenter ændrer sig sjældent efter 30 års-alderen, men vores evne til at bruge og kombinere dem, kan udvikle sig hele livet.
Ikke alene er talenterne et kig ind i din hjernes maskinrum, de giver også indblik i dit hjertes inderste kammer. Det skyldes, at vi ofte naturligt vil være draget af de områder, som vores talenter har disponeret os for. Vi vil opleve lethed, tilfredsstillelse og høj energi, når vi bruger vores toptalenter og udnytter vores potentialer – hvilket baner vej for at skabe et meningsfuldt og lykkeligt privat- og arbejdsliv. Omvendt kan der være en høj pris at betale for ikke at bruge vores toptalenter eller endnu værre kun forsøge at arbejde med sine non-talenter – det er slidsomt og tungt og vil disponere for træghed, modstand og en følelse af meningsløshed.
En genvej til succes
De fleste ville formentlig sige ja tak til et hurtigt og smertefrit boost af karriere, kærlighed og kendskab til sig selv. Talenter er noget så sjældent som en sådan legitim genvej: En genvej til en bedre og mere tilfredsstillende karriere, en genvej til lykkeligere og mere helstøbte kærlighedsrelationer (og relationer i det hele taget) og en genvej til at få et langt bredere og dybere kendskab til dig selv. Det kan virke næsten utopisk tillokkende – og det er det også.
Talenter viser, hvad du fra naturens side er særligt god til, og hvor du med lethed kan gøre en forskel. De fortæller, hvilke arbejdsopgaver, du primært skal beskæftige dig med. De peger dig i retning af, hvor du er stærk, har gennemslagskraft, drive og højt engagement.
TT38 talenttest
– en investering med et sikkert afkast
En talenttest viser og dokumenterer, hvad du har naturligt anlæg for:
- Hvad er du fra naturens hånd udstyret med af gaver?
- Hvad er du særligt god til? Hvad falder dig naturligt at beskæftige dig med?
- Hvad giver dig energi, og hvad dræner dig for energi?
- Hvilken helt unik kombination af toptalenter er netop din?
- Hvilke områder vil føles svære og fulde af modstand?
Min helt oprigtige mening er, at alle mennesker burde få foretaget en TT38 talenttest. Den giver ikke alene dyb selvindsigt, men den er også et meget konkret og lavpraktisk redskab i forhold til arbejdslivet, uanset om det handler om at søge et nyt job, optimere et eksisterende job eller foretage et karriereskifte. Den giver dig et stort og nuanceret ordforråd for dine personlige talenter – og jeg vil vove den påstand, at du både vil føle dig genkendt og få åbnet nye åbenbaringer om dine potentialer og udviklingsmuligheder.
At få udviklet og udvidet ordforrådet for egne talenter er både en personlig og en relationel gave:
På det personlige plan lærer du at genkende mange af dine selvfølgelige personlighedstræk som reelle, værdifulde og omsættelige talenter. Du vil få øget bevidsthed om, hvad du faktisk kan og ikke mindst, hvad du har potentiale til at kunne.
På det relationelle plan vil du få en viden om og rummelighed i forhold til andre menneskers unikke talenter (både i top og bund), uanset om det er i din familie, i dine netværk eller på din arbejdsplads. Du vil øge din anerkendelsen af de særlige bidrag som forskellige mennesker kan yde til fællesskabet. Af samme grund er TT38 også et meget kompetent værktøj til at forstå og udvikle relationer – både parforhold og private eller professionelle grupper.
Evidensbaseret personlig udvikling
TT38 er noget så elegant som evidensbaseret personlig udvikling.
Den er umiddelbart og øjeblikkelig omsættelig. Den giver dig her og nu kendskab til, hvordan din hjerne er skruet sammen – og uanset de mange psykologiske og spirituelle indsigter, vi med fordel kan lære, udvikle og mestre, så bygger de alle på dit biologiske og neurologiske fundament.
TT38 kickstarter og optimerer dit kendskab til dig selv og giver dig viden om det fundament som alt din personlige udvikling og dit personlige lederskab hviler på.
Talenttesten – hvordan virker den?
TT38 talenttesten er udviklet af Talents Unlimited på baggrund af Gallups ekstensive forskning i og omkring talenter og styrker. Den har rødder i videnskabelig neurologisk adfærd og moderne styrkebaseret forskning indenfor positiv psykologi.
Testen er evidensbaseret og hvilket på et solidt videnskabeligt fundament. Hver talent er efterprøvet mindst 12 gange, validiteten er uhørt høj (94,4%), og den er dokumenteret let genkendelig (93%) for både testtager og dennes omgivelser. TT38 måler både de enkelte talenter og deres relative styrke og position i forhold til hinanden, ligesom den er konstrueret til at afsløre snyd og selvmodsigelser.
Testen består af 440 spørgsmål og resultaterne viser dine biologiske mønstre i hjernen: Hvilke af de 34 talenter mestrer du bedre end gennemsnittet (dine toptalenter), hvilke mestrer du gennemsnitligt, og hvilke er svære/umulige for dig at bruge (dine bund- eller nontalenter). Det tager gennemsnitligt omkring 30 minutter at tage testen og på baggrund af testsvar genereres en nuanceret og rapport.
Udover at kortlægge alle 34 talenter og deres indbyrdes forhold, viser rapporten hvordan du tænker, hvor du har nemt og svært ved at udvikle dig, hvad der motiverer dig, hvordan du indgår i grupper, hvilken form for stress du kunne være disponeret for samt dine konkliftmønstre og kommunikationsegenskaber. Testen giver dig således udover selvindsigt også et udefra blik på din adfærd og på, hvordan du opleves og opfattes af andre omkring dig.
Endelig – og måske allervigtigst – er TT38 nem at tage, let at forstå og konkret at omsætte.
Typer af talenter
De 34 talenter er opdelt i 4 forskellige arketyper:
Relaterende talenter – der er 6 forskellige relaterende talenter, som handler om de tankeprocesser og adfærdsmønstre du bruger for at skabe relationer til andre mennesker og for at forstå dem. Eksempler er indlevende, relaterende og kommunikerende.
Tænkende talenter – der er 12 tænkende talenter, som betegner forskellige måder at behandle data på og ever til at bearbejde og tolke data. Eksempler er iderig, strategisk og analyserende.
Stræbende talenter – der er 10 stræbende talenter, som udtrykker forskellige tankeprocesser som motiverer dig til handling og skaber et grundlag for energi, vilje osv. Eksempler er målrettet, værdifast og startende.
Påvirkende talenter – der er 6 stræbende talenter, som betegner forskellige tankeprocesser og adfærdsmønstre du bruger for at påvirke og flytte andre. Eksempler er forbedrende, optimistisk og konkurrerende.
Alle mennesker har en talentprofil, som udgøres af den unikke sammensætning af de 34 talenter indenfor disse arketyper. Nogle vil være dominante i én arketype og dermed have en mere specialiseret profil, andre vil have talenter fra alle 4 arketyper og dermed have en mere generaliseret profil.
Mine toptalenter
Min talentprofil er farvet mest af relaterende, tænkende og påvirkende talenter. Jeg har 5 ud af 6 relaterende talenter blandt mine toptalenter (fx individorienteret, indlevende og kommunikerende) og samtidig har jeg mange tænkende (fx retfærdig, holistisk og sammenhængssøgende) og påvirkende talenter (fx udviklende, charmerende og optimistisk). Min absolutte toptalenter har som fællesnævner psykologisk indsigt og formidling. De omhandler at se, forstå og mærke mennesker. At kunne se menneskers særlige ressourcer og udvikle deres unikke potentialer. Det falder mig naturligt at omsætte min viden og at kommunikere, ikke mindst at kunne formidle komplekse sammenhænge på en enkel og omsættelig måde. Jeg har også en kombination af talenter, der gør værdier og idealer vigtige – jeg finder min motivation i at bidrage med og til noget større end mig selv og at gøre en forskel for andre mennesker.