“There is a difference between just living and being alive ”
Esther Perel
YDELSER OG PRISER
Kender du det?
Lever du i din genizone eller har du mistet fornemmelsen af retning i dit liv?
For de fleste af os kommer der et tidspunkt, hvor vi ikke længere kan eller vil overhøre de signaler vi får om, at vi er afveje, måske endda er faret vild. Symptomerne kan komme i mange forskellige indpakninger:
- Fornemmelse af at leve med håndbremsen trukket
- Modstand og stagnation
- En følelse af hængedynd og stilstand
- At du spænder ben for dig selv
- At du oplever at sidde fast
- At du føler dig udbrændt, uinspireret og med flad energi
- Følelser af utilstrækkelighed
- At du er faldet i søvn og nøjes
- At du er uopfyldt
- At du er ydrestyret af andres forventninger, ønsker, behov, planer
- Frustration og utilfredshed
- At dit liv gør dig følelsesmæssigt udmattet selv om du ’egentlig har alt’
- At du har mistet din retningssans og nemt farer vild
- En følelse af meningsløshed og manglende formål: Er det virkelig alt, der er?
- Skyld og dårlig samvittighed.
- At du har svært ved at mærke dig selv,
- At du har svært ved at prioritere dig selv
- Følelse af tomhed, distancering og følelsesløshed
Mange har vænnet sig så meget til at leve med en eller flere af overstående symptomer, at det opfattes som normalt. Det er det ikke.
For langt de fleste af os kan disse symptomer håndteres og heles ved at begynde at lave indre arbejde (for en lille del handler det om andre, mere alvorlige lidelser, som kalder på lægelig involvering – det er ikke målgruppen her). Adgangen til genizonen og til at leve et meningsfuldt liv efter dine drømme og forudsætninger starter med et ønske og en beslutning om forandring.
Hvordan kommer du videre?
Når beslutningen om en forandring er taget, er der mange veje du kan gå.
Det vigtigste er, at du finder en retning og en metode, der giver mening for dig – både i forhold til form og indhold – og at du finder tilgang og en ramme, der ræsonnerer med dit værdisæt, temperament og muligheder. Der er rigtig meget, du selv kan gøre ved at opsøge og undersøge nogle af de utallige ressourcer, som er tilgængelige online. Det kan være svært at overskue, men det vil give dig en masse vigtig læring i forhold til, hvad du finder relevant og i lige så høj grad IKKE finder relevant.
Finder du i dine undersøgelser ud af, at du har brug for guidning og støtte, er vi mange, der er klar til det. Min egen erfaring er, at jeg ret hurtigt nåede en grænse for, hvor langt jeg selv kunne rykke mig uden sparring og spejling, men at det tog mig meget lang tid at overgive mig til at bede om hjælp. Jeg er vant til at have styr på tingene, og jeg var sikker på, at mit intellekt og mine kompetencer kunne bære mig igennem igen. Jeg måtte dog sande, at indre arbejde er af en anden karakter end hvad jeg ellers har dygtiggjort mig indenfor, og jeg kunne derfor ikke læse, studere og tænke mig til løsninger og quick fixes. I tilbageblik kunne jeg have sparet mig selv for mange års kvaler ved hurtigere at have rakt ud over min stolthed og frygt – men som det senere har vist sig, var også dét en del af mit personlige mønster, som jeg havde brug for hjælp til at opdage og arbejde med.
De redskaber og metoder, som har udviklet min selvindsigt og mit personlige lederskab allermest har jeg valgt at specialisere mig i, så jeg kan hjælpe andre i lignende situationer som jeg selv stod i. Genizonen er redskabskassen og værktøjerne udgør f.eks. talenter, Enneagrammet, Hero’s Journey, værdier, livsformål, livserfaringer og -kompetencer, passioner og drømme.
Jeg vil altid anbefale at starte med en TT38 talenttest, da den giver et helt enestående indblik i, hvem du er, og hvad du har af naturlige ressourcer at arbejde med. Det er ikke et krav, men en klar anbefaling. Jeg udbyder forskellige mindre og større forløb alt efter dine ønsker og behov – og min rolle er at spejle og guide dig, at facilitere din ønskede udvikling ved at stille spørgsmål, udfordre, støtte, rådgive, se sammenhænge og hjælpe dig med at definere nye retninger.
At arbejde med genizonen som form eller metode handler i høj grad også om at lære den følelse at kende, hvor du har konvergens eller samklang mellem, hvad du gør bedst og elsker mest. Først at identificere den, dernæst at genkende den og til sidst kunne fremkalde den og vælge den, leve i den. Målet er en reel transformation og ikke blot teoretisk viden om den.
Gør noget andet….
Hvis du vil have noget andet end dét, du har, må du gøre noget andet end dét, du plejer.
Så enkelt kan det siges. Einstein sagde, at vanvid er at gøre de samme ting og forvente et andet resultat. Det gælder i videnskab som det gælder i personlig udvikling.
Når du finder din genizone og lærer at være mest muligt i den, vil du have en følelse af at være opfyldt – af energi, kreativitet, mening og formål. At du er styrmand snarere end (blind) passager, at du er kreativ og skabende. Ofte er et håndfast tegn, at du oplever flow, glemmer tiden, at du får energi snarere end at blive tappet og en følelse af at bruge sig selv helt rigtigt. Du kan derudover risikere at opnå en solid og mærkbar dosis af:
- Tilfredshed
- Succes
- Selvindsigt
- Viden om dine styrker og talenter, og hvordan du bruger dem bedst muligt
- Dit drømmejob
- Opfyldelsen af dine drømme
- En skabende og kreativ hverdag som en regel snarere end en undtagelse
- At sprede ringe i vandet og være til inspiration for andre
- At være en rollemodel for dine nærmeste
- Bedre relationer – til dig selv og andre
- Sammenhæng i dit liv
- At finde og udleve dit formål
- At udleve dit potentiale
- At optimere dit aftryk
- At bruge dig selv bedre
- Større tolerance og rummelighed overfor andre mennesker
At være i genizonen er en tilstand og en livskompetence. En spiral snarere end en kasse, for der er ingen øvre grænse. En forsat udviklingsrejse.
På samme måde er det ikke et enten-eller men snarere en måde at leve, arbejde, være i relationer på, som du kan starte i det små og udvide til at fylde mere og mere af dit liv. Til at starte med vil målet sjældent være at befinde sig i sin genizone hele tiden, men snarere noget af tiden.
Genizonen handler i høj grad om relationen til dig selv og kan aflæses ret direkte. For eksempel i forhold til, hvor glad og tilfreds du er, din følelse af mening, din karriereglæde og sågar endda din løncheck. Men den definerer i høj grad også din relation til andre og til livet. Du kan ikke gå dybere i relation med andre eller med livet end du er med dig selv.
Ydelser og priser
Sessioner og forløb foregår online over ZOOM eller telefonisk. TT38 talenttest med feedback er altid online.
TT38 Talenttest kan tilkøbes som supplement til alle ydelser, der ikke allerede indeholder testen. Pris for TT38 talenttest med 90 minutters feedback og rapport i samkøb med øvrige ydelser: 2750 kroner inkl. moms (2200 ekskl. moms)
TT38 Talenttest med 90 minutters feedback og rapport
4000 kroner
TT38 Talenttest med 90 minutters feedback, rapport og opfølgende forløb med 3 sessioner coaching og sparring
7000 kroner
TT38 Talenttest par
2 gange individuel feedback med individuelle rapporter og 1 par-feedback med fælles rapport – 10.000
Coaching 1:1 session
1200 kroner
Coaching klippekort 5
5500 kroner
Coaching klippekort 10
10.000 kroner
Find din genizone
Udrednings- og coachingforløb med fokus på at identificere, undersøge og genkende din genizone. Forløbet inkluderer TT38 talenttest med 90 minutters feedback og rapport, værdiproces og 5 sessioner coaching og sparring. 10.000 kroner
Værdikompasset
Værdiproces til afklaring af, hvilke værdier du faktisk navigerer efter og hvilke du i stedet ønsker at navigere efter (enten over 3 sessioner eller sammenhængende 3 timer) 3000 kroner
Ordene viser vej – en journaling coachingproces
Individuelt sammensat forløb. Starter med TT38 talenttest med 90 minutters feedback og rapport og herefter foregår interaktioner via skrift. Kan evt. suppleres/kombineres med online eller telefoniske sessioner. Startpris for TT38 talenttest med feedback og rapport samt 3 måneders skriftlig interaktion (cirka 1 gang ugentligt), øvelser og redskaber 7000 kroner
Det eksistentielle årshjul: Commitment året rundt
Et årshjul med 1 session per måned med fokus på, hvad der fylder, og hvad der er behov for sparring på. Midtvejs opfølgning mellem sessioner på skrift eller per telefon. Inkluderet TT38 talenttest med feedback forud for opstart. 12000 kroner
Guided udviklingshjul
10 temaer indenfor personlig udvikling fordelt over 10 måneder – hver måned indeholder 1 coaching- og sparringssession, videns- og øvelseshæfte, refleksionsøvelser og løbende skriftlig feedback. Inkluderet TT38 talenttest med feedback forud for opstart. 11000 kroner
De fire årstider
Kvartalsvis helbredstjek af livsgnist og formål. 1 session per kvartal med fokus på livsstatus, refleksioner og intentioner. Inkluderet TT38 talenttest med feedback forud for opstart. 6000 kroner
Hvad er meningen? Kickstart til et liv med formål og mening
TT38 talenttest med feedback og 3 sessioner coaching og sparring med fokus på livsformål og meningen med dit liv. 6000 kroner
Slip håndbremsen
Samtaleforløb til dig, der er faret vild og ønsker at identificere dine vejbump og blinde veje og genfinde retningen i dit liv. TT38 talenttest med feedback og 5 sessioner coaching og sparring med fokus på forhindringer, værdier og navigationsværktøjer. 7500 kroner
Vend isbjerget: Lad din overflade afspejle dit dyb
Vis verden udadtil hvem du er indadtil. Et samtaleforløb med fokus på sammenhængen mellem din ydre og din indre verden. TT38 talenttest med feedback og 5 sessioner coaching og sparring med fokus på personlighedstype, værdier, adfærd, indre- og ydrestyring. 7500 kroner
Værdikompasset kan tilkøbes, hvis en mere grundig værdiproces ønskes. 2500 kroner